AMD Ryzen processor

Test af AMD's nye Ryzen-processor: AMD er tilbage - og slår Intel

6. mar 2017
- af Morten Sahl Madsen - Computerworld.dk

AMD's længe ventede Ryzen-processor er et sandt monster til prisen med kun én tydelig svaghed, der måske vil skræmme en helt særlig kundegruppe væk.

Det tog sin tid - 10 år - men endelig skete det: AMD er klar med nye processorer til at udfordre Intels monopollignende position på markedet for processorer til desktop-computere.

Det er den perfekte "underdog"-historie.

Historien handler om AMD, der først var på markedet med sine Athon-processorer, og som tabte alt til Intel med sine fejlslående Bulldozer- og Vishera-CPU'er, og som nu er tilbage i ringen med sit nye våben, Ryzen.

Meget er blevet skrevet om AMD's nye Ryzen, og AMD har selv talt de nye processorer op til at være lige så kraftfulde som Intels bedste, hvis ikke bedre. Og til den halve pris.

Computerworld.dks amerikanske søstersite PCworld har testet AMD's to entusiastprocessorer, Ryzen 7 1800X og Ryzen 7 1700X, og resultatet er tydeligt: AMD er tilbage.

Læs også: Test slår fast: Nye Ryzen-processorer fra AMD er mere kraftfulde end Intels bedste

Men inden du flyver ud og bestiller en Ryzen 1800X - og et nyt AM4-bundkort, der passer til - bør du læse videre, for Ryzen har en underligt adfærd, som kan være et no-go for specielt gamere.

 

-->