Logitech G910 Orion Spectrum

Logitech G910 Orion [TEST]: Gaming-tastatur med overskud

10. maj 2017
- af Carsten Sørensen - Alt om DATA

Logitech G910 Orion er hurtigt og effektivt og har omfattende features, inklusive dock til smartphone.

Tastaturet her retter et par småting ved forgængeren G910 Orion Spark, som ikke helt slog an hos brugerne. Det starter ved håndledsstøtten, her medfølger der kun en mod to hos forgængeren. Det er den kompakte model, der også sidder bedre fast end den store, der ligeledes fulgte med Orion Spark.

Den anden store forandring er, at Logitech har fravalgt tasterne med de karakteristiske kanter, der åbenbart ikke behagede brugerne. Vi syntes godt om ideen, men man skulle rigtigt nok først vænne sig til dem.

G910 Orion Spectrum er heller ikke helt så kostbart, og det er en god ting.

Der er stadig tale om et ret stort tastatur, men der er også tale om et tastatur fyldt med specialtaster og et stort antal features.

Læs også: Roccat Suora FX [TEST]: Velbygget gamingtastatur

Der er ikke uventet tale om et mekanisk tastatur, men de specielle Romer-G-switches har en meget moderat kliklyd i forhold til mange andre switches fra mekaniske tasturer.