Asus Maximus IX Code

ASUS Maximus IX Code [TEST]: Billigt bygget, men fuld af funktioner

30. aug 2017
- af Torben Okholm - Alt om DATA

Dette kort er blot et par skridt ned fra ASUS' dyreste Z270-bundkort, og det bugner af funktioner og ydelse. Den mest slående egenskab er dog, at det fra isse til hæl er iklædt plastik.

Det beskytter kortet og får det også til at se godt ud. Til gengæld kan man få problemer, hvis man taber en skrue ned i hele herligheden.

Der er adskillige RGB-oplyste zoner, og der sidder et Republic of Gamers-logo midt på kortet. RGB-lys breder sig lovlig meget i øjeblikket, men her er balancen udmærket, og man kan styre det hele fra skrivebordssoftwaren.

Det er et kort i topklassen, og man får masser af funktioner, herunder 2 x USB 3.1-porte og 6 x USB 3.0-porte på bagpladen, og der er support til adskilligt mere via headers. Der er også M.2 SSD-slots, men deres placering er langtfra ideel.

Læs også: ASUS Strix Z270G Gaming [TEST]: Lille bundkort med det hele

Man får også fremragende lyd og indbygget ac-Wi-Fi.