Acer Predator 17

Test: Acer Predator 17 er et rovdyr af en gamercomputer

12. jun 2017
- af Morten Sahl Madsen - Computerworld.dk

Acers 17-tommer gamer-computer, Predator 17, byder på en solid ydeevne i en kliche-fyldt plastskal, men spille kan den.

Det er lidt sjovt, som gamer-computere alle sammen ligner hinanden.

De ligner alle sammen små dræbermaskiner i plast med riller, lysende LED-lamper og paneler, farlige logoer, lige så drabelige navne og som alle ofte vejer mere end fire kilo.

Nogle af de mest drabeligt udseende gamer-computere er Acers Predator-maskiner, der på bedste Transformer-stil ligner en sammenfoldet robot med dertilhørende blinkende elementer, raketudstødning på bagsiden og ikke mindst et Decepticon-lignende logo på toppen.

Og selvfølgelig navnet. Predator.

Det er lidt kliché, men dog gennemført, og til en nogenlunde fornuftig pris er Acers Predator 17-computer med et Nvidia GTX 1070-grafikkort en fed gamercomputer, som dog også har sine mangler.

Design
Predator 17 er en klodset mastodont på 4,5 kilo, som hverken er beregnet til skolen eller arbejdet.

Læs også: Acer Aspire VX5 [TEST]: Kraftfuld ydelse for pengene

Den er beregnet til at blive slidt som et medie til at nakke orker, drager, tyske nazi-soldater eller vinde Dakar-løbet alt imens, pixels og partikler flyder sammen for øjnene af dig.