Razer Naga Trinity

Modulær MOBA/MMO mus

6. nov 2017
- af Hjalte Brasen - EDBpriser.dk

Razer Naga Trinity har tre udskiftelige sidepaneler med forskellige knapper til optimering af MOBA og MMO spil.

I stedet for at have flere gamer mus til dine forskellige spil, kan du snart investere i Razer Naga Trinity, der giver dig det bedste fra flere verdener.

Razer Naga Trinity kommer nemlig med tre sidepaneler med forskelligt knap-layout på hver, så du kan lave musen om til at have de knapper, du har brug for.

Valget står mellem det originale layout med 12 knapper kendt fra Razer Naga Chroma musen, der er optimeret til MMO spil som "World of Warcraft" og det fra Razer Naga Hex V2 kendte layout med 7 knapper i en cirkel til MOBA og hack-and-slash spil som "Heroes of the Storm" og "Diablo III".

Læs også: Inspiration: Her er 13 glimrende gamer-gaver til de spilleglade

Det tredje sidepanel har et klassisk layout med to knapper til andre spil og mere normal musebrug, hvor der ikke er brug for så mange ekstra funktioner.

Razer Naga Trinity på skrivebord

Opsætning i Razer Synapse 3

Alle knapper på Razer Naga Trinity kan opsættes til dine foretrukne funktioner i Razer Synapse 3 programmet, uanset hvilket sidepanel du benytter.

Bruger du panelet med 12 knapper, vil du således have hele 19 knapper til rådighed i alt, som du kan opsætte, som du vil.

Hurtigere og mere præcis sensor

Razer Naga Trinity er blevet udstyret med en forbedret sensor i forhold til sine forgængere, og det er en 5G, 16.000 DPI optisk sensor med 450 IPS.

Læs også: Razer Lancehead [TEST]: Trådløs gaming-mus af højeste klasse

Det skulle resultere i en hurtigere mus med endnu større præcision end tidligere, lover Razer.

Pris og tilgængelighed

Razer Naga Trinity bliver sat til salg inden jul på RazerStore.com LINK og kommer derefter i butikkerne i første kvartal af 2018.

Prisen lyder på $99.99, som burde give en dansk pris på omkring 850 kroner.