Amiga 500 system

Ny Amiga konsol i år

10. aug 2017
- af Hjalte Brasen - SPILpriser.dk

Godt nyt til nostalgiske konsol-fans.

2017 er et godt år for konsol-gamere med først Nintendo Switch konsollen, den kommende retro udgave af Nintendos SNES konsol og til november kommer Xbox One X.

Og inden udgangen af året vil Apollo Accelerators udsende en ny Amiga konsol kaldet Vampire V4.

Læs også: Nintendo Switch [TEST]: Spil som det passer dig

Vampire V4 Amiga kommer både som en fritstående model, og den vil også komme i en version, der kan bruges som accelerator til klassiske maskiner som Amiga 500, 1000, 1200 og 2000 samt Amiga 600 med en adapter.

Den nye Amiga konsol kommer med hele 512 MB DDR3 RAM og en Altera Cyclone V A5 processor, der er bygget på 28 nm arkitektur.

Amiga Vampire V4 har desuden en HDMI udgang med en opløsning på 720p og 60 billeder i sekundet, og så vil den understøtte microSD hukommelseskort.

Læs også: De bedste spil i 2017: Action og strategi til din computer

Der er ingen oplysninger om pris og tilgængelighed på nuværende tidspunkt, men den nye Amiga konsol skulle altså komme allerede i år.

Amiga Phone 500 koncept

Til gengæld er der desværre ikke noget nyt om Amiga mobiltelefonen, som der var lidt drømme om for et par år siden...


Kilde: ITAvisen.no